Aktuel foredragsrække

Efterår 2016: Analysemetoder i samfundsvidenskaberne

I metodediskussioner er det ofte metoder for dataindsamling, der er i fokus. Metoder for dataanalyse får typisk langt mindre opmærksomhed – og det til trods for at det er mindst lige så svært at analysere data, som det er at indsamle dem. Denne foredragsserie stiller skarpt på metoder for dataanalyse. Læs mere →

Næste foredrag:

Of What is this a Case?

Christian Lund, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU
Onsdag d. 5. oktober 2016
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Øster Farimagsgade 5, lokale 15.3.15

Case studies are often presented as self-evident. However, of what the material is a case is actually less evident. It is argued in this article that the analytical movements of generalization, specification, abstraction and concretization can make us more conscious … Læs mere →

Kommende foredrag:

Fra normative til analytiske begreber: refleksioner over forskning i tortur
Steffen Jensen, Institut for Kultur og Globale Studier AAU
Onsdag d. 9. november 2016
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Øster Farimagsgade 5, lokale 15.3.15

At finde magteliten med Social Netværksanalyse
Christoph Houman Ellersgaard, Department of Business and Politics CBS
Tirsdag d. 6. december 2016
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Øster Farimagsgade 5, lokale 15.3.15

Afholdte foredragsrækker

Klik på de enkelte foredrag for at lytte til podcast'en eller se videoen

Forår 2016: Samfundsvidenskabernes ’impact’ i samfundet

Efter mange års fokus på kvalitetsforskning, publikationer og ’excellence’ indenfor akademiets mure, har vi i de senere år oplevet stigende krav om at forskning skal være direkte nyttig i løsning af samfundsmæssige problemstillinger. Samfundsvidenskabelig forskning skal ikke alene være af høj kvalitet, den skal også have en effekt på eller bidrage til bæredygtig vækst, velfærd, beskæftigelse, sundhed og/eller almen livskvalitet. Læs mere →

Foredrag:

Klik på de enkelte foredrag for at lytte til Podcast'en eller se videoen

- Den samfundsvidenskabelige forskning har altid været tæt forbundet til den politiske og sociale verden, den er den del af. Og for mange forskere er ønsket om ’at gøre en forskel’ også en væsentlig motivation i deres arbejde med at undervise … Læs mere →
- En interesse for samfundsvidenskabernes ”impact” følges som regel af efterspørgsel efter synliggørelse, dokumentation og måling. Begrebet impact er imidlertid flertydigt, mangedimensionelt og svært at indkredse. Dermed rejses spørgsmål ikke blot om, hvilke evalueringsredskaber, der kan være egnede, men også om … Læs mere →
- Within the social sciences, do prevailing notions of excellence get in the way of societal responsibility and impact? Is one the precondition for the other? Does attention to ‘social responsibility’ suggest a ‘dumbing down’ of research? And what is the … Læs mere →

Efterår 2015: Økonomiske modeller for det sociale

Efterårets foredragsrække ser nærmere på, hvordan modeller udviklet inden for økonomien overtages af andre fagdiscipliner, hvor de typisk anvendes til at forstå ikke-økonomiske fænomener og forhold. De økonomiske modellers migration rejser en mængde spørgsmål: Læs mere →

Foredrag:

Klik på de enkelte foredrag for at lytte til Podcast'en eller se videoen

- max U(x,l|t) ubb. px ≤ wI. Rational choice er den dominerende forklaringsramme i økonomisk videnskab og har i forskelligt omfang fundet anvendelse i politologi og sociologi. Hvad betyder rational choice egentlig, og hvorfor er det blevet udbredt i et omfang, … Læs mere →
- Bobler forbindes typisk med situationer i den finansielle verden, hvor aktiver handles til priser, der langt overstiger deres værdi. Men det er ikke kun aktier og obligationer, der kan overophedes – det kan alt fra meninger på nettet til social … Læs mere →
- En række af de mest spektakulære moderne medicinske teknologier er afhængige af adgang til humanbiologisk materiale. For at forske og behandle udveksles store mængder organer, væv, knogler, stamceller og blodprodukter både mellem organisationer og over landegrænser. Der er virkeligt mange … Læs mere →

Forår 2015: Mixed Methods

Denne foredragsrække ser nærmere på diskussionerne og brugen af mixed methods inden for samfundsvidenskaberne. For det første: Hvad skal der forstås ved mixed methods? Ofte forstås det som kombinationen af kvalitative og kvantitative metoder. Lidt mindre hyppigt forstås det ganske enkelt som kombinationen af flere metoder. Hvilken forståelse er at foretrække? Og hvis mixed methods forstås som kombinationen af kvalitative og kvantitative metoder Læs mere →

Foredrag:

Klik på de enkelte foredrag for at lytte til Podcast'en eller se videoen

- Opdelingen mellem kvantitativ og kvalitativ forskning står som et centralt omdrejningspunkt for både den sociologiske metodeudvikling og for de fleste sociologers forskningsmæssige identitet. Mixed methods-forskning stiller derfor spørgsmålstegn ved en række af de distinktioner samfundsvidenskaben normalt betjener sig af: forklaring/forståelse, … Læs mere →
- This presentation explores what we may call the nature of mixed methods. Current text books would argued that mixed method is ‘the new black’ or the third wave of the social sciences. They typically focus on how quantitative and qualitative … Læs mere →
- I discuss the problem of defining intuitive concepts such as wealth, happiness and inequality, and outline the approach of researchers in economics to measuring them. I argue that the increasing complexity of the phenomena that applied economists want to understand, … Læs mere →

Efterår 2014: Tekno-videnskabelige verdener i samfundsvidenskaberne

Igennem de seneste 30 år er videnskabs- og teknologistudier (STS) vokset til et betydeligt tværfagligt forskningsfelt, med forgreninger rundt i mange samfunds- og humanvidenskabelige discipliner (historie, sociologi, antropologi, filosofi, politologi, geografi osv.). Ud over at placere videnskab og teknologi centralt i studiet af social forandring, så har STS-feltet tillige været hjemsted for en række kreative metodiske og teoretiske nybrud, f.eks. i form af aktør-netværks teori (ANT). Med denne foredragsrække ønsker vi at gøre status over disse nybrud og deres bredere implikationer. Læs mere →

Foredrag:

Klik på de enkelte foredrag for at lytte til Podcast'en eller se videoen

- Science studies brought the sciences down to earth. Instead of accepting the existence of ‘universals’, it explored how facts relate to local practices and what it takes to transport them. This is to not say that ‘it all depends from … Læs mere →
- This paper revisits the ANT call to extend the notion of activity to non-humans, by reading it alongside behavioural biologists’ changing understandings of ‘behaviour’ as a placeholder for activity seen from the outside. It takes as its case study the … Læs mere →
- Foredraget opridser forskellige former for kompleksitetstænkning indenfor Science and Technology Studies og diskuterer dem som kritik af ideen om at vi lever i én verden, som vi har forskellige perspektiver på. Særligt fremhæves ideen om ontologisk multiplicitet, der blev lanceret … Læs mere →

Forår 2014: Selv-observation i samfundsvidenskaberne

Foredragsrækken ser nærmere på brugen af selv-observation i samfundsvidenskaberne. Samfundsforskere kan bruge selv-observation i den forstand, at de observerer sig selv og anvender observationerne som data. Eller de kan bede andre om at observere sig selv samt registrere observationerne til brug for samfundsforskeren. Læs mere →

Foredrag:

Klik på de enkelte foredrag for at lytte til Podcast'en eller se videoen

- I mit oplæg vil jeg gennemgå nogle af grundtrækkene i Schutz’ fænomenologiske sociologi. Jeg vil lægge fremdrage hans analyser af socialitetens forskellige niveauer og diskutere i hvilket omfang disse analyser stadig er relevante for aktuelle diskussioner af social kognition og … Læs mere →
- I det etnografiske feltarbejde bruger man sig selv som redskab. Det er en af de metodiske grundsætninger. Men hvad vil det sige at tage sig selv med på feltarbejde, bruge sig selv og måske endda blive forandret i den proces? … Læs mere →
- Autoetnografien udspænder sig begrebsligt over et ganske alsidigt spektrum af vidensopsøgende og -genererende beretninger fra felter, som generelt set kendetegnes ved et erfaringsmæssigt overlap mellem den verden, der er forskerens private og den, der er vedkommendes studieobjekt. I den ene … Læs mere →

Efterår 2013: Store data (’big data’) i samfundsvidenskaberne

I takt med væksten i de digitale spor af menneskelig handling, som rutinemæssigt registreres i databaser hos private og offentlige organisationer, er spørgsmålet om ”store data” – ’big data’ – blevet genstand for øget opmærksomhed. Efterårets foredragsrække ser nærmere på … Læs mere →

Foredrag:

Klik på de enkelte foredrag for at lytte til Podcast'en eller se videoen

- The talk will discuss some of the threads coming together in this experiment: The emergence of a “network science” in the 21st century, prior work related to sociometers/sensing cell phones, as well as some considerations related to establishing an experiment … Læs mere →
- Practices of social inquiry have for a long time been centered on technologies such as surveys, interviews and focus groups. However, the emergence of new forms of digital data and the spread of software programs to harness and visualize them, … Læs mere →
- The tools and technologies associated with the big data approach to different modes of research often raise ethical questions, and the response to these are often couched in terms of potential benefits and harms. This presentation shifts attention to another … Læs mere →
- Den digitale teknologi har gjort det meget let at samle store mængder data på kort tid, men indtil videre har det videnskabelige udbytte af disse nye muligheder været meget ujævnt fordelt på de fleste forskningsområder. Computational social science, CSS, er … Læs mere →

Forår 2013: Feminisme, erkendelse og samfundsvidenskab

Temaet for forårets foredragsrække er feministiske erkendelsesteorier med særligt fokus på deres anvendelse inden for samfundsvidenskaberne. Hermed lægges der op til diskussion af spørgsmål som: Hvad karakteriserer feministiske erkendelsesteorier og hvordan adskiller de sig fra andre erkendelsesteorier? Hvad kendetegner feministiske … Læs mere →

Foredrag:

Klik på de enkelte foredrag for at lytte til Podcast'en eller se videoen

- I foredraget vil jeg fokusere på feministiske grene af ‘den materielle vending’, som også går under navne som ‘corporeal feminism’, ’material feminisms’, ’transcorporeal feminism’, ’posthuman’ feminism’ etc. Selv om de teorier, der gemmer sig i disse navne, er meget forskellige, … Læs mere →
- The intricate relation between knowledge and power is one of the central themes in feminist epistemologies, as it is in other critical epistemologies drawing, for example, on the Frankfurt School of critical theory or on Foucault. In one earlier version … Læs mere →
- In this talk, I suggest and discuss a number of theoretical-analytical approaches that will allow a bringing together of phenomena as diverse as discourse, materiality, bodies and subjectivity in the analyses of complex social phenomena and gendered entanglements. I will … Læs mere →

Efterår 2012: Samfundsvidenskabernes Demokratisering

I hvilket omfang, og på hvilken måde, bør samfundsvidenskaberne demokratiseres, således at det ikke blot er samfundsforskerne, der træffer beslutningerne? Efterårets foredragsrække ser nærmere på dette komplekse spørgsmål. Læs mere →

Foredrag:

Klik på de enkelte foredrag for at lytte til Podcast'en eller se videoen

- Hvordan er forholdet mellem forskellige videnskabsteoretiske idealer og positioner på den ene side og demokratiske normer på den anden? Er det forskere, eller er det dem der betaler, eller er det dem, der har mest brug for viden, der skal … Læs mere →
- Menneskerettigheder og humanisme kan betragtes som metanarrativ der ekskluderer dyr og udgør oftest det prisme som dyrenes historie skrives igennem. Menneskers og dyrs fælles historie kan også tænkes som en identitetshistorie om os og dem, om inklusion og eksklusion, og fælles … Læs mere →
- Inden for designfeltet har særligt participatory design, user-centered design, og brugerdrevet innovation på forskellig vis artikuleret brugere som legitime deltagere i designprocesser over de sidste 50 år. Med inspiration i nyere poststrukturalistiske tænkere som Bruno Latour, Michel Callon og Isabelle Stengers er en del … Læs mere →
- The general topic of the course/workshop is the democratization of science and the social sciences in particular: To what extent, and in what ways, should science, and in particular the social sciences, be democratized so that it is not only … Læs mere →

Forår 2012: Eksperimenter i samfundsvidenskaberne

Dette semesters foredragsrække ser nærmere på brugen af eksperimenter i samfundsvidenskaberne. Der vil være fokus på spørgsmål som: I hvilket omfang kan og bør eksperimenter anvendes inden for samfundsvidenskaberne? Læs mere →

Foredrag:

Klik på de enkelte foredrag for at lytte til Podcast'en eller se videoen

- Eksperimenter spiller en stor rolle i naturvidenskaberne som middel til at skaffe os viden om processer, fænomener og genstandes opførsel. Et eksperiment består i en systematisk manipulation af naturfænomenerne for at tilvejebringe data om deres opførelse. Forskellen mellem observation og … Læs mere →
- Economists have developed methods to run controlled experiments over the last (few) decades. Today, experimentation is a well-established method in economics. The lecture discusses the advantages and limitations of using experiments to understand economic phenomena and illustrates by referring to … Læs mere →
- Hvad har Titanics forlis, den verdensomspændende influenzaepidemi i 1918 og mængden af vand i de norske elve til fælles? De er alle blevet brugt af samfundsvidenskabelige forskere som ”naturlige” eksperimenter til at studere årsagssammenhænge. I denne forelæsning vil professor Mads … Læs mere →
- This presentation identifies and compares different kinds of ethnographic experimentation. Departing from a discussion of the classic ethnographic fieldwork as a distinct form of self-experimentation in which the researcher’s own body and mind is turned into an object and a … Læs mere →

Efterår 2011: Forskningsetik

Efterårets foredragsrække ser nærmere på to forskningsetiske forhold. Det første er samfundsforskerens pligt til at følge normerne for god videnskabelig praksis. Det andet er samfundsforskerens pligt til etisk hensyntagen over for de mennesker, hvis liv og færden gøres til genstand for forskningen. Læs mere →

Foredrag:

Klik på de enkelte foredrag for at lytte til Podcast'en eller se videoen

- Samfundsvidenskaberne har selv bidraget til at udbrede forståelsen af de generelle krav til god videnskab, som skal forhindre fusk og andre former for dårlig videnskabelig praksis. Men hvad er sådanne normer, og kan de overhovedet formuleres generelt for alle typer … Læs mere →
- Samfundsforskning med kort anvendelses-horisont sætter ofte skarpt lys på forholdet mellem hensynet til de mennesker, der studeres, og hensynet til legitime vidensbehov: Hvem definerer spørgsmålene, hvor går grænserne, og har de undersøgte overhovedet selv en interesse i at blive undersøgt? … Læs mere →
- Det er velkendt, at der altid er en risiko for at begå fejl i kvantitative (statistiske) undersøgelser. De fleste kender f.eks. til såkaldte Type I fejl (at forkaste en sand hypotese) og Type II fejl (at acceptere en forkert hypotese) … Læs mere →
- Mit oplæg beskæftiger sig med etiske problemstillinger og udfordringer i kvalitativ forskning (og i hvilken udstrækning etiske problemstillinger i kvalitativ forskning har en særlig beskaffenhed.) Jeg vil – primært med afsæt i mine egne forskningserfaringer og -aktiviteter – pege på … Læs mere →

Forår 2011: Praksisteorier

Praksisteorier har som fokus, eller tager udgangspunkt i, studiet af praksisser. De anser undersøgelsen af praksisser som nøglen til en indgående forståelse af den sociale virkelighed eller aspekter heraf. Denne minimale karakteristik indfanger, hvad alle praksisteorier har tilfælles. Der er ikke … Læs mere →

Foredrag:

Klik på de enkelte foredrag for at lytte til Podcast'en eller se videoen

- Dette foredrag bygger på sammenlagt 2 års feltarbejde i Bissau, Guinea Bissau, hvor jeg har undersøgt aguentaerne; en milits, der blev hvervet under borgerkrigen i 1998, efterfølgende tabte krigen og siden har forsøgt at re-alliere sig socialt og politisk for … Læs mere →
- Selvom social konstruktivisme prøver at undgå en essentialistisk tilgang og ligeledes afviser at vores viden bør afspejle virkeligheden, løber den ind i flere såvel ontologiske og epistemologiske problemer, som også har metodiske og praktiske konsekvenser. Er pragmatisme et bedre alternativ, … Læs mere →
- Hvordan kan vaner og rutiner ændres? Foredraget forsøger at belyse dette med udgangspunkt i de såkaldte praksisbaserede teorier. Fordelen ved de praksisbaserede teorier er, at de tager udgangspunkt i praksis frem for i de gode intentioner og værdier. Praksis er … Læs mere →
- Praksisteori har de senere år været præget af forsøg på at skabe nye synteser mellem elementer fra forskellige klassiske samfundsvidenskabelige teoretikere, så som Bourdieu, Giddens og Butler. Oplægget præsenterer en moderat socialkonstruktivistisk version af praksisteori, og diskuterer hvilke analytiske styrker … Læs mere →
- I foredraget vil jeg diskutere forskellige teoretiske opfattelser af forholdet mellem teori og praksis under inddragelse af især Aristoteles, Kant, Hegel, Marx, Dewey og Wittgenstein. Derigennem vil jeg som oplæg til diskussion prøve at svare på oplæggets spørgsmål om, hvilken … Læs mere →

Efterår 2010: Samfundsvidenskab på tværs

Temaet for denne foredragsrække er tværfaglighed set i et videnskabsteoretisk perspektiv: Fokuset vil være de refleksioner over videnskabelighed, som samfundsforskeres møde med andre fagligheder giver anledning til. Som sådan lægges der op til overvejelse og diskussion af spørgsmål som: Hvad er samfundsforskeres særlige bidrag i tværvidenskabelige sammenhænge? Læs mere →

Foredrag:

Klik på de enkelte foredrag for at lytte til Podcast'en eller se videoen

- Foredraget vil tage afsæt i konkrete eksempler på de sidste årtiers brogede forskningsindsats omkring alternativ behandling, hvor der er stærke eksempler på fastlåste konflikter og på velfungerende tværfagligt samarbejde imellem videnskabelige forskningstraditioner – lige så vel som imellem de systemer … Læs mere →
- Med fremkomsten af de store interdisciplinære forskningsprojekter opstår der nye sociale organiseringer omkring vidensproduktionen. Det afspejler sig både i videnspolitik, i ressourceallokering og i udfordringen af faglige og personlige identiteter. Jeg vil på den baggrund undersøge nye roller for forskere … Læs mere →
- Foredraget tager udgangspunkt i at problemorientering tilskynder til tværfaglighed, og at denne tilskyndelse integreres i faglighed og opmærksomhed på genstanden. Det diskuteres hvad der karakteriserer samfundsfaglig tilgang til tværvidenskabelige kontekster, og en del eksempler anvendes til at belyse problemstillinger udøverne … Læs mere →

Forår 2010: Samfundsforskerens rolle i samfundet

Med foredragsrækken "Samfundsforskerens rolle i samfundet" lægges der op til nuanceret diskussion af, hvad samfundsforskerens rolle i samfundet er og bør være. Læs mere →

Foredrag:

Klik på de enkelte foredrag for at lytte til Podcast'en eller se videoen

- Strategic or ‘public’ or applied anthropology is usually concerned with the definition and illumination of socially relevant problems — problems of consequence and immediate concern. While this problem orientation is fundamental, it must be widened to include the formative role … Læs mere →
- Sikkerhedspolitisk forskning har de sidste 15 år oplevet en dynamisk teoriudvikling og levende faglige debatter. Men dette er sket i to relativt adskilte systemer – et centreret omkring de toneangiveende amerikanske tidsskrifter med deltagelse af forskere fra især USA plus … Læs mere →
- Der findes samfundsforskere, der koncentrerer sig om at producere ny viden, der kan bidrage til den internationale forskningsdebat og publiceres i internationelle fagtidsskrifter. Andre tager udgangspunkt i aktuelle, fx politiske, problemstillinger og prøver at gå ind i samfundsdebatten. Hvad kan … Læs mere →
- Når samfundsforskeren diskuterer sin rolle i samfundet må udgangspunktet være, at det ikke er noget, man som forsker selv er herre over. Som forsker må man kommunikere i videnskabens kode og set herfra er viden en funktion i sig selv. … Læs mere →

Efterår 2009: Aktuelle teoretiske strømninger inden for samfundsvidenskaberne

Den indledende foredragsrække har som tema aktuelle teoretiske strømninger inden for samfundsvidenskaberne. Hermed lægges der op til kritisk refleksion over hvilke teoretiske retninger og grundantagelser, der dominerer samfundsvidenskaberne i dag. Læs mere →

Foredrag:

Klik på de enkelte foredrag for at lytte til Podcast'en eller se videoen