Samfundsvidenskaberne har selv bidraget til at udbrede forståelsen af de generelle krav til god
videnskab, som skal forhindre fusk og andre former for dårlig videnskabelig praksis. Men hvad er
sådanne normer, og kan de overhovedet formuleres generelt for alle typer videnskab (om natur
såvel som mennesker), og på hvilken måde påvirkes de af de strukturelle ændringer, der i disse år
sker med forskningens finansiering, orientering og organisering? Er Mertons normer overhovedet
gældende, og hvordan skal vi forstå de modnormer, videnskabssociologer har kritiseret Merton for
at overse, og de yderligere normer, som handler om kvalitet versus kvantitet, kollegialt selvstyre
versus management, ‘kald’-orientering versus ‘blot et arbejde’, og bredde versus specialisering
i forskerens opgaver? Og skal de videnskabelige normer suppleres med normer for optræden
i offentligheden? Foredraget vil lægge op til diskussion af disse spørgsmål gennem aktuelle
eksempler.
Om forummet
Forum for Samfundsvidenskabernes Filosofi har som formål at fremme den tværfaglige diskussion af samfundsvidenskabernes videnskabsteori. Dets virke består i arrangementet af kortere foredragsrækker, der behandler forskellige temaer inden for samfundsvidenskabernes filosofi. Forummets arrangementer er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.Tilmeld dig nyhedsbrevet
- Tilmeld via RSS
Seneste nyt
Hermed viderebringes:
Tidsskriftet Slagmark indkalder til indsendelse af artikler om temaet praksis. Se mere her.