Dyr og mennesker – samfundsforskning og demokrati



Menneskerettigheder og humanisme  kan betragtes som metanarrativ der ekskluderer dyr og udgør oftest det prisme som dyrenes historie skrives igennem. Menneskers og dyrs fælles historie kan også tænkes som en identitetshistorie  om os og dem, om inklusion og eksklusion, og fælles oprindelse.  Der har oftest været fokus på det der skiller, men i posthumanistisk filosofi er der focus på det der forener. Artsbegrebet bliver herefter en social konstruktion snarere end et biologisk faktum. Jeg er interesseret i hvordan skellet mellem dyr og mennesker er blevet  - og fortsat bliver – konstitueret – primært i biomedicinens laboratorier. Ligesom der tidligere har været fokus på hvordan intelligens, race og køn har bevæget sig fra biologiske til sociale fakta, er focus på dyrenes plads mellem biologi og samfund. Åndssvage, sorte, kvinder har idag rettigheder i demokratiske samfund.  Posthumanismen problematiserer dyrenes nuværende plads i menneskenes samfund og rejser debatten om hvilke positioner der skal betragtes som demokratiske – når samfundsforskere studerer relationer mellem dyr og mennesker.

Share

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>