Efterår 2012: Samfundsvidenskabernes Demokratisering






I hvilket omfang, og på hvilken måde, bør samfundsvidenskaberne demokratiseres, således at det ikke blot er samfundsforskerne, der træffer beslutningerne? Efterårets foredragsrække ser nærmere på dette komplekse spørgsmål.

Spørgsmålet om samfundsvidenskabernes demokratisering rejser følgende underspørgsmål:

For det første: Hvad er det ved samfundsvidenskabernes virke der i en eller anden grad bør demokratiseres? Er det hvad der forskes i? Hvilke metoder der anvendes? Hvilke data der indsamles? Hvordan disse data fortolkes? Hvilke overordnede teorier disse data understøtter? Eller hvordan forskningsresultaterne anvendes? Man kan mene, at en eller flere af disse aspekter ved samfundsvidenskabernes virke skal demokratiseres.

For det andet: Hvad vil det overhovedet sige at demokratisere samfundsvidenskaberne? Betyder det fx at demokratisk valgte politikere skal (være med til at) beslutte fx hvad der forskes i eller hvilke data der indsamles? Eller skal det forstås sådan, at dem der udforskes skal inddrages og have indflydelse på aspekter ved samfundsvidenskabernes virke? Eller betyder det, at offentligheden (hvad end der præcist menes hermed) i en eller anden grad skal inddrages?

For det tredje: Hvad er grunden til, at samfundsvidenskaberne bør demokratiseres? Kommer der bedre samfundsvidenskab ud af det? Er der moralske grunde til at mene, at de bør demokratiseres? Og i så fald hvilke? Eller…?

Foredragsrækken byder på tre foredrag om samfundsvidenskabernes demokratisering. Derefter følger et phd-kursus/en workshop om samme emne ved Afdeling for Filosofi, Institut for Medier, Erkendelse og Filosofi, KU.

Foredrag:

  • Demokratisering af samfunds-videnskaberne
  • Heine Andersen, Sociologisk Institut, KU
  • Dyr og mennesker – samfundsforskning og demokrati
  • Lene Koch, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU
  • Dukketeater og kontroverser. Om brugere, deltagelse og demokratidebat i designforskningen
  • Joachim Halse, Kunstakademiets Designskole
  • Ph.D. course / workshop: Democratizing Science
  • Afdeling for Filosofi, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
  • Share

    Skriv en kommentar

    Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

    *

    Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>