Rasmus Helles: “Store data – smalle perspektiver?”

Den digitale teknologi har gjort det meget let at samle store mængder data på kort tid, men indtil videre har det videnskabelige udbytte af disse nye muligheder været meget ujævnt fordelt på de fleste forskningsområder. Computational social science, CSS, er opstået som en samlebetegnelse for (især) amerikansk samfundsvidenskab, hvor store datamængder fra især internettet ofte spiller en central rolle, ikke mindst fordi forskere fra denne gruppe har skabt en betydelig viden om, hvordan disse data i praksis kan indsamles, opbevares og analyseres.

Samtidig er det imidlertid også klart, at de underliggende forklaringsmodeller, der anvendes på dette område, i vid udstrækning trækker på et relativt smalt sæt af grundforestillinger om menneskers sociale aktivitet, ikke mindst repræsenteret ved rational choice-teorier o.lign. Foredraget vil eksemplificere hvordan disse grundforestillinger kommer til udtryk indenfor CSS, bla. med henblik på anvendelsen af social netværksanalyse, og diskutere i hvilket omfang dette kan føres tilbage til omstændighederne omkring skabelsen af data. Desuden vil foredraget pege på, hvordan store datamængder kan anvendes under inddragelse af andre og bredere forklaringsrammer.

En optagelse af foredraget er ikke tilgængelig.

Share

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>