En række af de mest spektakulære moderne medicinske teknologier er afhængige af adgang til humanbiologisk materiale. For at forske og behandle udveksles store mængder organer, væv, knogler, stamceller og blodprodukter både mellem organisationer og over landegrænser. Der er virkeligt mange penge involveret. Hvordan organiseres disse udvekslinger? Er der tale om et ‘marked’? Er det moralsk forsvarligt at tage penge for kropsdele? Hvad er et marked i øvrigt – og hvordan forestiller man sig at organisere de økonomiske aspekter, hvis man er modstander af ‘markedet’? Baseret på studier af udvekslingssystemer for humanbiologisk materiale, vil jeg diskutere hvordan udvekslingerne synes at være blevet påvirket af en samfundsvidenskabelig kritik af ‘markedet’ som selv på paradoksal vise synes at være influeret af markedsideologier. Resultatet er en bemærkelsesværdig blindhed for penge.
Om forummet
Forum for Samfundsvidenskabernes Filosofi har som formål at fremme den tværfaglige diskussion af samfundsvidenskabernes videnskabsteori. Dets virke består i arrangementet af kortere foredragsrækker, der behandler forskellige temaer inden for samfundsvidenskabernes filosofi. Forummets arrangementer er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.Seneste kommentarer
- 10. maj 2012: 1: Hvor er det dejligt, at man kan få web-/pod-castet disse seancer. Når man er arbejdsramt kan det...
Tilmeld dig nyhedsbrevet
- Tilmeld via RSS
Seneste nyt