Tortur er et af de stærkeste normative begreber vi har, bundet op i absolutte, internationale forbud med opbakning i store dele af verdens befolkning. For de fleste – men i varierende grad, ikke mindst når vi går fra det abstrakte til det konkrete – er tortur ikke tilladt og ikke acceptabelt. Men hvordan studerer vi tortur? Det er først og fremmest et legalt begreb, omgærdet med følelser og spundet ind i politik. Det er som sådan et begreb der er svært at bruge til konkret samfundsvidenskabelig analyse og giver ikke nødvendigvis mening i forståelsen af voldelige praksisser. Med udgangspunkt i to forskningsprojekter der studerer henholdsvis dokumentationspraksisser af tortur og relationen mellem tortur og korruption, vil dette seminar søge svar på hvordan man oversætter legale, normative begreber til konkret og solid analyse uden at tabe den normative kraft der ligger i for eksempel tortur, men også for eksempelvis i human trafficking og voldtægt.
Om forummet
Forum for Samfundsvidenskabernes Filosofi har som formål at fremme den tværfaglige diskussion af samfundsvidenskabernes videnskabsteori. Dets virke består i arrangementet af kortere foredragsrækker, der behandler forskellige temaer inden for samfundsvidenskabernes filosofi. Forummets arrangementer er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.Seneste kommentarer
- 10. maj 2012: 1: Hvor er det dejligt, at man kan få web-/pod-castet disse seancer. Når man er arbejdsramt kan det...
Tilmeld dig nyhedsbrevet
- Tilmeld via RSS
Seneste nyt